Nedenstående artikel giver et hurtigt overblik MABCDE algoritmen, artiklen er baseret på den viden jeg har oparbejdet som instruktør, siden 2015
Søren Jacobsen, CEO


MABCDE er en algoritme til en hurtig og systematisk gennemgang af en tilskadekommen person. Tilgangen er særlig relevant i situationer med traumer, hvor flere faktorer kan true den tilskadekomnes liv. Algoritmen følger en logisk rækkefølge baseret på det, der skal håndteres først for at redde liv:

  • M – Massiv blødning.
  • A – Airways, frie luftveje.
  • B – Breathing, vejrtrækning.
  • C – Circulation, kredsløbet.
  • D – Disability, bevidsthedsniveau.
  • E – Exposure / Inviroment, bahandling af ikke kritiske skader, samt forebyggelse af hypotermi.
  • Ved at bruge denne tilgang sikrer man, at livstruende tilstande behandles hurtigt og effektivt.

    M – Massiv blødning

    Ved en massiv blødning mister personen en betydelig mængde blod, indenfor meget kort tid (minutter). En massiv blødning fører derfor hurtigt til kredsløbssvigt (hypovolæmisk schock), hvilket gør at man dør hurtigere af en massiv blødning, end af en blokeret luftvej. Førstehjælp i tilfælde af massiv blødning består af følgende trin:

    Identificér kilden til blødningen

    Udenpå tøjet udføres et bloodsweep af arme, ben og hals / nakke, for at finde sår, skader eller blodansamlinger (kan være gemt under tøjet).

    Treat as you go

    Finder du en skade på den venstre overarm, stoppes denne blødning med eks. Vis en tourniquet. Derefter fortsættes bloodsweep, på resten kroppen.

    A – Airways (frie luftveje)

    Når den massive blødning er under kontrol, er det næste skridt at sikre, at patientens luftveje er åbne og frie for obstruktioner. Hvis luftvejene er blokerede, kan patienten ikke trække vejret, hvilket hurtigt bliver livstruende. Er den tilskadekomne ved bevidsthed, kan du ved simple spørgsmål verificere om luftvejene er truede. Ved bevidstløshed, kontrolleres svælget for opkast og fremmedlegemer, som kan fjernes med fingersweep eller ved brug af et sug. Opretholdelse af frie luftveje kan gøres ved brug af stabilt sideleje, eller forskellige hjælpemidler som eks. Vis en tungeholder.

    B – Breathing (Vejrtrækning)

    Når luftvejene er frie, skal men via boxcheck kontrollere, hvordan den tilskadekomne trækker vejret, og om der er skader på brystkassen (Thorax). Det er fronten, siderne og bagsiden(ryg siden).
    Er personen bevidstløs, vippes hovedet tilbage til naturlig modstand. Se lyt og føl over 10 sekunder, hvis der ikke er normal vejrtrækning, påbegyndes HLR. Ellers sæt personen op, afklæd personens overkrop indtil huden.

    Box 1:

    Vurder vejrtrækningen ved at lægge to hænder på brystkassen og observer brystkassens bevægelser. Se og føl efter regelmæssige og symmetriske bevægelser, lyt efter mislyde. Se, lyt og føl over 10 - 20 sekunder.
    Respiration tælles og vurderes, iltmætningen registreres.

    Box 2:

    Spred fingrene og træk røde striber hen over huden. Derved strækkes den elastiske hud og mindre sår kommer til syne. Kom godt rundt om brystkassen og ind i armhulerne.

    C – Circulation (Kredsløb)

    Kredsløbet skal vurderes for at sikre, at hjertet pumper blod effektivt rundt i kroppen. Tjek for tegn på kredsløbssvigt, som bleg eller kold hud, hurtig puls og lavt blodtryk. Se og føl efter udvendige blødninger.
    Se og føl på maven om den føles normal eller hård Afklæd personen, kontroller resten af kroppen for blødninger., Husk at klæd personen på igen efter gennemgangen.
    Huden vurderes om den er:
    bleg eller normal.
    kold eller varm.
    tør eller svedende.
    Puls, blodtryk og kapilær respons registreres.

    Disability (Bevidsthedsniveau)

    Bevidsthedsniveau vurderes ved hjælp af AVPU-skalaen:
    A (Alert): Her vil den tilskadekomne kunne svare relevant på spørgsmål.
    V (Verbal):Den tilskadekomne reagerer på tiltale, og vil typisk være konfus / forvirret?
    P(Pain):Den tilskadekomne reagerer kun på smertestimuli?
    U(Unresponsive):Ingen reaktion, den tilskadekomne er bevidstløs?
    Blodsukker måles, Test evt. personen for stroke.

    E – (Eksponering og forebyggelse af hypotermi)

    Hypotermi kan forværre den tilskadekomnes tilstand og skal undgås. Pak personen ind, for at bevare en så højh kropstemperatur som muligt. De tegn på brud / ledskred / forstuvninger som den tilskadekomne har vist under gennemgangen behandles her.

    Vigtigheden af MABCDE i førstehjælp

    MABCDE-algoritmen er et kraftfuldt værktøj for både professionelle og lægfolk, der yder førstehjælp. Den sikrer, at de mest presserende problemer prioriteres og håndteres først, hvilket kan gøre forskellen mellem liv og død. Ved at følge en struktureret tilgang som MABCDE kan man:
    Minimere risikoen for at overse kritiske skader.
    Bevare roen i stressede situationer.
    Forbedre patientens chancer for overlevelse.

    Konklusion

    MABCDE-algoritmen er en vital del af moderne førstehjælp, især i tilfælde af traumer. Hver komponent spiller en central rolle i at redde liv, og det hele starter med at kontrollere massiv blødning. At have denne viden kan gøre en stor forskel i nødsituationer, og derfor anbefales det stærkt, at alle lærer og øver denne tilgang.

    En person bliver undersøgt efter mabcd algoritmen